
Big Dollar fokuserer på nye målgrupper
6 april 2025
Med en stærk position på lavprismarkedet i Norden ser vi store muligheder for at nå nye målgrupper.
Flere og flere vælger lavpris, og vi kan mærke, at det vi gør, virker – vi tiltrækker flere og flere kunder, og det er vi virkelig glade for. Mange elsker at handle billigt hos BigDollar og gøre et godt kup 🤩.
BigDollars historie begynder med en lille butik uden for Örnsköldsvik i Sverige. Her startede entreprenøren Peter Ahlberg med en idé: Én vare skulle højst koste en dollar (ca. 10 kroner). I dag er vi vokset til 134 butikker i Sverige, hvor vi hedder Dollarstore, og 7 butikker i Danmark. I 2023 fik vi finske ejere – Tokmanni – og blev børsnoteret i Finland. I alt har vi nu 380 butikker i hele Norden og står stærkt i nordisk lavpris 🇫🇮 🇩🇰 🇸🇪.
Vi udvider nu vores sortiment for at ramme endnu flere. 70 % af vores varer kommer fra europæiske og svenske leverandører – resten fra leverandører i Asien. Vi har også sat gang i en større indsats omkring bæredygtighed og kvalitet, hele vejen rundt. Det tager tid, og vi tager ét skridt ad gangen.
“Fra 2025 lancerer vi flere nye kategorier. Indretning er en af dem – her har vi sammensat kollektioner med omhu til alle, der elsker at gøre det pænt derhjemme. Vi laver også vores største satsning nogensinde på haven. Og så sker der en hel del med grill og gas – vi har fået både Parco og BBQ King ind, to finske mærker. Hele familien, hele vennekredsen – ja, alle skal kunne finde noget, de kan lide hos os,” siger Stefan Thollén, indkøbschef hos Dollarstore.
Med rødder i Norden glæder vi os til at åbne endnu flere butikker, byde flere kunder velkommen til at handle smart, sjovt og billigt – og til at få nye kollegaer med ombord. Både på hovedkontoret og lageret i Sverige, og i vores butikker i Danmark og Sverige ❤️.